FELIWAY 25 Award

Jeg har en soulmate på 4 poter.

For ca 6 år siden mødte jeg Herbert, som var blevet smidt ud ad vinduet på et kollegie, hvor han holdt til efterfølgende. Han var sky og bange for mennesker, han var helt sikkert blevet mishandlet.

Min veninde gav ham mad og jeg ville jo gerne møde den smukke dreng. Det var kærlighed ved første blik.

Herbert og jeg knyttede os til hinanden på en måde som et helt unik. Jeg havde selv kat på det tidspunkt og kunne ikke tage ham hjem, han ville heller ikke være indendøre. Men jeg tog op til ham flere gange om ugen og besøgte til ham. Snakkede med ham, legede med ham og vant hans tillid. Stille og roligt måtte jeg kæle for ham og han ville gerne putte.<

Så flyttede vi fra byen, men Herbert skulle ikke svigtes. Jeg kørte troligt 60 km hver eneste dag i over 4 mdr, for at besøge ham, give ham mad og sidde hos ham nogle timer. Regnede det, havde jeg bare tøj på til det. Fik lavet et hus til ham og havde veninder og venner, som holdt øje med ham.

Herbert blev kastreret og stak ud af transportkassen hos dyrlægen og var 10 dage på egne poter i en fremmed by, inden han blev fanget i en fælde jeg havde lånt.

Så ændrede hans adfærd sig. Han blev mere trofast og sad bare og ventede når jeg kom med mad. Det skar mig i hjertet at se ham se trist efter mig når jeg kørte.

Vi havde 3 katte i forvejen, men jeg besluttede at Herbert skulle nyde sin alderdom i trygge rammer og uden at være bange for biler og onde mennesker.

Han har nu boet hos mig i snart 3 år og han stortrives. Han elsker at ligge og putte på min mave og vi har en fast rutine med at lege hver aften og få godbidder. Han er utroligt hengiven og morsyg. Der er kamp om mors opmærksomhed fra den anden hankat vi har, men sol og vind deles lige så ingen lider nød.

Herbert og jeg er bestemt for hinanden og vi opgiver aldrig hinanden. Han har sat så dybe spor i mit hjerte,at de aldrig forsvinder.